Vores alpaca-garn kommer fra Marcapata i Peru og de små bjerglandsbyer omkring.

Det er håndspundet og et unikt produkt, der ikke har været gennem industriens efterbehandling. Det betyder at farvenuancer og struktur er varierende.

Vores danske kontakt Elin Hansen køber garnet hos de lokale bjergbønder, hvor kvinderne spinder noget af det garn, de ikke sælger til opkøberne på landevejen.

Elin har i en årrække været leder af strikkeværkstedet på kunsthåndværks­centret Artesania Andina Pachatusan Asociacion Civil i Marcapata , hvor hun inspirerede og hjalp med kvalitetssikringen, så produkterne kunne klare sig i konkurrencen på det store turistmarked i Cusco. Desværre kan aktiviteterne på Centret ikke længere koordineres. Elins dag går nu med pasning af  sin lille gård i Amacho (Hansens bondegård), der forsyner skolebespisningen i Marcapata med landbrugsprodukter, et projekt der støttes fra Danmark.

Det var Jesuit Peter Tantholdt Hansen (1926-2010) der var initiativtager til kunsthåndværks­centret Artesania Andina Pachatusan Asociacion Civil i Marcapata – Perú

Hans ide var at stimulere en lille industriel udvikling og forhindre yderligere emigration af ressourcer og personer til slumkvartererne i de store byer.
Centret tiltrak landsbyernes unge, der kom for at lære et håndværk, blev uddannet og fik et tilbud om en bespisningsordning.


 

Vaskeanvisning.

Vi anbefaler håndvask i en mild sæbe opløst i lunket vand for at fjerne snavs, og lægge det til tørre på en vandret flade.

Vores forsøg har vist, at det kan tåle varmt vand uden ændring i strukturen, men ikke med større temperaturskift.


Generel bekæmpelsesanvisning af møl i stoffer og uldtøj.

Alle stadier af møl vil dø efter 2-3 døgn i fryseren ved -18°C.

En streng frostperiode kan udnyttes. Det skal fryse mindst -10°C om natten, og uldtøjet skal ind i varmen om dagen et par døgn i træk. Møllene kan godt tåle kuldegrader i længere tid, men dræbes hurtigt ved vekslende kulde og varme.